Netværk og demokrati

Foreningen går meget op i demokratiske processer og beslutningsprocesser, samt at økonomien holdes transparent for medlemmerne.

På møder, ved seminarer og fodboldkampe kommer befolkningen hinanden ved og netværker på tværs af samfundslag. Dette giver samfundet en stor styrke, da man står stærkere, hvis man står sammen.

Et af de projekter der har haft størst succes, er låne-spare grupperne, hvor der er over 200 medlemmer, delt op i mindre grupper. Disse grupper er oftest bestående af kvinder der har interesse i at investere deres penge. Her investeres i forskellige små forretninger, og man kan så skabe sig en opsparing ved at lade pengene arbejde og tjene på renterne.

De forretninger man investerer i, er typisk kvinderne selv der har en lille bod på det lokale marked med frugt og grønt, eller en større forretning, hvor der eksempelvis sælges mel, olie, sodavand, taletidskort og stof.

Batik som vej til egen forretning

Gennem kurser i batik får kvinderne praktiske kompetencer til selv at producere batikstoffer og sælge dem på lokale markeder. Med støtte fra Tanzibarn opbygger de både erfaring, netværk og viden om, hvordan håndværket kan udvikles til en lille forretning.

På den måde bliver batik en konkret mulighed for selvstændig indtjening og for at skabe et mere stabilt økonomisk grundlag.

Butik Dame

Åbenhed og evaluering styrker demokratiet i foreningen

Hos Tanzibarn er gennemsigtighed og evaluering en vigtig del af foreningens udviklingsarbejde i Usa River. En central del af arbejdet er, at de lokale selv skal være aktive medskabere af de processer og tiltag, der bliver sat i gang.

Derfor afholdes der løbende møder, hvor projekterne følges op, og hvor medlemmerne får mulighed for at dele deres erfaringer, idéer og perspektiver. Derudover gennemføres der evalueringer, blandt andet i caféen, hvor medlemmerne deltager i samtaler om de forskellige tiltag.

Her drøftes både, hvad der fungerer godt, og hvor der er behov for justeringer. Sammen taler man om, hvordan Tanzibarn bedst kan støtte mere på nogle områder og træde mere i baggrunden på andre. På den måde bliver udviklingsarbejdet skabt i fællesskab med respekt for lokale behov, erfaringer og ønsker.

C0177T01