Frivillig i foreningen

Foreningen Tanzibarn er drevet udelukkende af frivillige kræfter, og er derfor på godt og ondt afhængig af frivillige ildsjæle der lægger tid og energi i foreningens arbejde.

Da foreningen har omkring 300 danske medlemmer og er grundstenen for to større projekter i Usa River, er opgaverne i foreningen er mange og forskelligartede, og der er altid brug for nye hænder.

Af overordnede arbejdsområder kan nævnes:

Økonomi og fundraising
Kommunikation og PR
Events og foredrag
Sponsor- og medlemspleje.

Kunne du tænke dig at være en del af det frivillige arbejde i foreningen så tøv ikke med at kontakt os på prtanzibarn@gmail.dk for en uforpligtende snak om, hvad det frivillige arbejde kunne indebære for dig.

Kontakt
Frivillig

Frivillig i Tanzania

Har du en drøm om at tage til Tanzania som frivillig?

Tanzibarn har ikke som sådan frivillige stillinger i Tanzania, men vi vil gerne formidle en kulturudveksling i Usa River. Det kræver dog af dig, at du har en konkret ide til hvad du ville kunne bidrage med i en tanzaniansk landsby. Det kunne eksempelvis være undervisning i et håndværk.

Kulturudveksling i Tanzania

Oplev kulturudveksling i Tanzania med Tanzibarn

Kunne du tænke dig at opleve det autentiske Tanzania og samtidig gøre en forskel?

Gennem Tanzibarn har du mulighed for at deltage i et kulturudvekslingsophold i Usa River, hvor fællesskab, læring og lokale oplevelser er i centrum.

Praktiske rammer

Du dækker selv udgifter til rejse, forsikring og visum, men Tanzibarn yder gerne rådgivning og støtte i planlægningsprocessen.

Opholdets indhold tilpasses dine interesser og kompetencer, og foreningen kan hjælpe med at arrangere overnatning i området.

Eksempler på aktiviteter: 

Som deltager får du mulighed for at engagere dig i hverdagslivet i Usa River gennem en række fællesaktiviteter, fx:

  • Frokost på caféen drevet af Tanzibarns frivillige
  • Madlavning og fællesspisning i cafeen
  • Dans og yoga 
  • Undervisning i engelsk, sy- strikning eller IT
  • Deltagelse i skak arrangementer
  • Cykelture i lokalområdet

Alle aktiviteter foregår i tæt samarbejde med Tanzibarns lokale frivillige, hvilket giver et unikt indblik i tanzaniansk gæstfrihed og kultur.

Bidrag med dine kompetencer

Der er stor mulighed for at bidrage med praktisk hjælp og dele ud af egne færdigheder. Tidligere deltagere har eksempelvis hjulpet med simple byggeprojekter, syundervisning eller introduktion til brug af sociale medier.

Et ophold med Tanzibarn giver ikke blot indsigt i en anden kultur, det er en mulighed for at skabe meningsfulde relationer og gøre en reel forskel i lokalsamfundet.

Hvad koster et kulturudvekslingsophold i Tanzania?

Et typisk priseksempel for en uges kulturudveksling i Tanzania er 2.000 kr. Opholdets varighed kan dog tilpasses efter ønske. Det behøver dermed ikke at være en hel uge. 

Hvad er inkluderet  

  • Oplevelser, hvor du lærer om den Tanzanianske kultur fx sports og hobby, sightseeing i byen, mountainbike og madlavning. 
  • Kontakt til vores lokale organisation, der vil hjælpe dig.  

Hvad er ikke inkluderet i prisen?

Følgende udgifter afholdes af deltageren selv:

  • Overnatning: vi hjælper gerne med at arrangere (for egen regning)
  • Mad: vi opfordrer til at spise frokost på vores non-profit café (for egen regning)
  • Rejseomkostninger
  • Kost
  • Logi
  • Aktiviteter udenfor URYDO

 

Hvad går beløbet til?

Beløbet for kulturudvekslingen går til de oplevelser du vælger, og til at arrangere det du evt vil bidrage med. 

Når du deltager i aktiviteterne, bidrager du samtidig direkte til udviklingen af de unge i lokalsamfundet.

De får mulighed for at træne deres engelskkundskaber, lære om service og tilegne sig praktiske færdigheder – kompetencer, som styrker deres fremtidige jobmuligheder og kan tilføjes deres CV.

Støt Tanzibarn

Når du støtter Tanzibarn, er du med til at hjælpe familier i landsbyen Usa River i Tanzania.

Området er økonomisk udfordret, og hjælpen fokuserer på hjælp til selvhjælp, så familierne får mulighed for at tage en uddannelse, lære nye kompetencer og skabe et bæredygtigt lokalt fællesskab.

Tanzibarns arbejde bygger udelukkende på frivillige kræfter, drevet af ildsjæle, der ønsker at skabe bedre levevilkår for familierne i Usa River.

Derfor betyder hvert medlemskab og hver støttekrone en stor forskel for, at projekterne kan fortsætte og vokse.