6. oktober 2020

Hjemmesygeplejen Aalborg Vest støtter Anna

Hjemmesygeplejen læste om Anna i nyhedsbrevet. Det var svær læsning, og de brød sig ikke om, at Anna måtte sove på gulvet. En sygeplejerske startede en indsamling og har samlet ca. 2000 DKK ind ved Hjemmesygeplejen og hos bekendte gennem Facebook.

Anna har store problemer med syn og hørelse, og kan derfor ikke leve et normalt liv i Tanzania. Hun har fået en end-contract med Tanzibarn, hvilket betyder at hun ikke længere modtager regelmæssig støtte fra Tanzibarn. Vi har dog svært ved at slippe hende helt, da hun har større udfordringer end de fleste. 

For os i Tanzibarn er Anna en af de børnehjemsbørn, der har været sværest at give helt slip på, og derfor er vi meget glade for støtten fra Hjemmesygeplejen. Anna har brug for hjælp, og har ikke meget familie at støtte sig til, så vi er bekymrede for hendes fremtid. Dog følger vi hende tæt, og diskuterer jævnligt om der er løsninger, der er mere bæredygtige for hendes situation. Vi håber på at finde en mere permanent løsning for fremtiden, så Anna kan leve et trygt og værdigt liv. 

Med støtten fra Hjemmesygeplejen kan Anna få en seng, der koster ca 1100 DKK. De sidste penge kan gå til at skabe en indkomstkilde til Anna, hvor vi vil prøve med et hønseprojekt.

Hønseprojektet

Vi søger stadig lidt ekstra, så vi kan starte et hønseprojekt til Anna. Det koster i alt 1500 DKK at indkøbe 30 høns og foder til Anna og hendes bedstemors hønseprojekt.

Regnskabet er rimeligt overskueligt: 500,000 tanzanianske shilling (TSH) er nok til at købe 30 høns (300.000 TSH) og foder (200.000 TSH) for. De lokale kyllinger lægger ca et æg hver anden dag, og begynder at lægge æg efter to måneder.

Hvis udregningen og æggepriserne holder, så kan Anna og hendes bedstemor producere ca.15 æg om dagen og tjene 5.000 TSH på disse. 

Hvis hun kan lægge 1.000 TSH til side hver dag, har hun 365.000 TSH på et år og kan købe nye kyllinger og foder efter halvandet år. Daudi mener, at kyllingerne lægger æg i to år. Så har Anna 4.000 TSH til sig selv hver dag, som er et godt tilskud til dagligdagen.

Anna1

Vi mangler stadig 600 DKK til Annas høns

Vi håber på at finde støtte til projektet, og glæder os meget til at følge Annas høns. Vi håber at dette er en god mulighed for at Anna kan tjene egne penge.

Har du lyst til at støtte Annas høns, kan du kontakte os på tanzibarn.dk@gmail.com eller overføre på Mobilepay nr 86143. Husk at mærk overførslen “Anna”

Du kan læse mere om Anna her

DEL DENNNE SIDE

Læs også