20. marts 2019

Et kig ind i et lokalt børnecenter

Besøg hos Hope Empoverment Development Organisation (HEDO), som bestyres af en af foreninges kvindelige medlemmer.

 

Hope Empoverment Development Organisation (HEDO) er et børnecenter for omkring 50 børn i Usa River-området. Det har eksisteret i syv år. Børnene kommer dagligt fra klokken 8.00 til klokken 14.00 og enkelte til klokken 18.00. Børnene er i alderen fra 2 år til 6 år og bliver alle undervist i tal og bogstaver og får desuden engelskundervisning.

De bor om natten hjemme hos den familie, de har, hvilket blandt andet betyder, at mange bor hos deres bedsteforældre. Det er ikke gratis at gå i denne institution, det koster 15.000 tanzanianske shilling per måned, hvilket svarer til ca. 45 kroner. Pengene går til at betale to lærere, og to måltider mad dagligt. Børnene får ofte vælling til formiddag, og en frokost før de tager hjem.

HEDO bestyres af en tanzaniansk kvinde, der før hun gik på pension var lærer selv, så hun kan i ny og næ træde til med undervisning. Hun har bygget centret i sit eget hjem. Der er to bygninger til klasseværelser, to toiletter og et bad til børnene samt et køkken.

Kvinden har fået hjælp fra en amerikansk kvinde, der laver fundraising i USA til dette projekt. Hun syr også skoleuniformer og strikker huer til alle børnene. Så kunne nogle tænke sig at strikke huer til børn i alderen 2 til 6 år, er de velkomne. Der skal jo være en til hvert barn.

DEL DENNNE SIDE

Læs også