TINGATINGA MALEWORKSHOP FOR BØRN

Kom og lær at male tingatinga-malerier og støt samtidig børn i Tanzania til et hjem, til mad og skolegang. Lørdag den 9. april på Kolding Realskole...

© afrum.com Kilde: www.afrum.com


Om Tingatinga

I Tanzania kan man se de vilde dyr på savannen: elefanterne, girafferne, zebraer, antiloper – ja, alle de dyr vi kender fra dyreudsendelser fra Østafrika i fjernsynet. De dyr maler tanzanianske kunstnere også i nogle flotte farverige malerier, der kaldes tingatinga- malerier. Grunden til at malerierne har det navn, er, at den første der malede disse billeder af dyr hed Saidi Tingatinga. Han malede og solgte dem ved vejen til turister for at få penge til mad og husleje. Han var sidst i 1960´erne grundlægger af denne særlig maletradition, som Tanzania i dag er kendt for.

Workshoppen

Hvis du kommer til workshop, kommer du til at lave skitser og lære noget om de særlige tingatinga-malerier, og du får tricks til at blande farver og male dyr. Og du får lavet et flot billede!. Samtidig går de penge, du giver for at deltage i workshoppen, til børnene på børnehjemmet Usa River Children Centre i det nordlige Tanzania.

TILMELDING

Du kan deltage i workshoppen hvis du er ml. 7 og 14 år. Det koster 150,- (som går ubeskåret til børnehjemmet).

Du kan melde dig på et af følgende hold: lørdag d.9 april kl. 10-13(hold 1) eller 14-17 (hold 2). Tilmeldingen foregår ved, at du sender en mail tinakjer@gmail.com senest d.1. april (tilmelding foregår ved ”først-til- mølle princippet”). Workshoppen afholdes på Kolding Realskole, Vesterbrogade 6, 6000 Kolding.

Når du mailer din tilmelding skal du skrive for- og efternavn, et tlf. nummer, og din alder, samt hvilket hold du gerne vil deltage på. Betaling sker på dagen – husk lige penge...og tøj der tåler en malerklat:-)

Med venlig hilsen

Tina Kjer,

lærer og tidligere volontør på Usa River Children Centre

Se mere om Tingatinga på www.tingatinga.org

Tak til

- Martinsen
- Sydbank
- Smith Knudsen Advokatfirma
- e-conomic.dk
- Georg Jensen Fond
- Lions Club Kolding
- se hele donorlisten her