
Hvert år i maj måned samles tre daginstitutioner i Albertslund og holder Majfest. Overskuddet fra børnenes boder har de sidste fem år gået til arbejdet på Usa River Children Centre...

...I et stort cirkustelt bliver der solgt kaffe og lagkage, et andet sted er der pølsebod og et tredje sted bliver der solgt candyfloss. Der er forskellige forlystelser, og pladsen emmer af markedsdag. Alle børn lige fra vuggestue- til klubbørn er med, enten omkring optræden, boder eller andet gøgl. Forældrene har inden dagen meldt sig til enten at bidrage med lagkager eller til at hjælpe til med forlystelserne.

Børnene styrer boderne med hjælp fra pædagoger og forældre. Alt denne dag koster mellem 2 og 5 kr., og overskuddet går nu på 5. år til URCC. I år fik vi samlet 9.743 kr. ind. Det er en fantastisk dag med stor deltagelse af børn, pædagoger, forældre og bedsteforældre, og nærværet i at pengene går til URCC er uundværligt.
For børnene i vores institutioner kommer verden udenfor tæt på og deres horisont og verdensbillede bliver udvidet ved et sådant arrangement. Børnene ved, hvor deres penge fra salget og boderne går hen, og de følger nøje med på dagen, hvor mange penge der kommer i bowlen.
En sådan dag kan varmt anbefales for andre at gøre efter. Det er en stor oplevelse for børnene her hjemme, og samtidig går pengene til en god sag.
Med venlig hilsen Louise Hemstra,
bestyrelsesmedlem og pædagog i Albertslund
Martinsen
Sydbank
Smith Knudsen Advokatfirma
e-conomic.dk
Georg Jensen Fond
Lions Club Kolding
se hele donorlisten her