
Som forening kan det være svært at appellerer til vores trofaste medlemmer om ekstra støtte når Afrika står i den nuværende situation. Vi vil derfor blot gerne takke hjerteligt for jeres generøse støtte.
Mediebilledet bugner af sultne børn og deres familier, med en appel til verden og den danske befolkning om at støtte op om katastrofen i Øst-Afrika, for på denne måde at lette livet for de millioner af mennesker som sulter. Afrikas Horn kæmper med den værste tørke i 60 år. Op til ti millioner mennesker er truet af hungersnød i Kenya, Somalia, Uganda, Etiopien og Djibouti, der i år ikke har fået de normale nedbørsmængder hvilket muligvis er som følge af de klimaforandringer, der er forårsaget af den globale opvarmning(Kilde: http://www.information.dk/272745).
Katastrofen i Østafrika påvirker direkte vores børnehjem Usa River Children Centre i Tanzania, hvilket vi kan se på den tiltagende inflation i landet samt støt stigende fødevarepriser.
Som bestyrelse er vi dybt berørte af katastrofen og bruger ekstra meget energi på at forsøge at skaffe sponsorere til vores børnehjemsbørn, så de kan få en varieret og god næring og herved undgå de smitsomme sygdomme samt give dem energi til koncentration, således at de en dag kan klare sig selv på et kontinent med så barske vilkår, at kun de stærkeste overlever.
Som forening kan det være svært at appellere til vores trofaste medlemmer om ekstra støtte når Afrika står i den nuværende situation. Vi vil derfor blot gerne takke hjerteligt for jeres generøse støtte.
På vegne af bestyrelsen,
Tanja Nielsen

Martinsen
Sydbank
Smith Knudsen Advokatfirma
e-conomic.dk
Georg Jensen Fond
Lions Club Kolding
se hele donorlisten her